Skærmbillede 2016-10-31 kl. 08.54.09
31. oktober 2016

EFTERSØGNING

Sponsoreret, Sygeplejerskestuderende, Uddannelse

Min søgen efter et navneskilt har været lang, dyre og mildeste talt træls.
Jeg læser til sygeplejerske og derfor er normen, at man bestiller sit udstyr, dvs. ur, lommebeskytter og ikke mindst navneskilt fra sygeplejerbutikken, men da både deres kvalitet er dårlig, deres kundeservice intetsigende og slet ikke behjælpelig, besluttede jeg mig for, at finde et andet sted at handle.

Jeg fald over Skiltmax.dk og fandt ud af hvor billigt mit skilt kunne blive, ift. alle de andre steder jeg havde prøvet. Bestillingen var lige til, nem af finde rundt i og så var mulighederne for design helt perfekte og slet ikke lige så alm. og kedelige som de andre sider jeg havde undersøgt. Det var helt oplagt at jeg skulle bestille hos dem, og resultatet blev flg. for sølle 66,- med forsendelse. Den er derudover hurtigt fremme!
Personligt er jeg ret vild med det!

Skærmbillede 2016-10-31 kl. 08.54.09

RELATEREDE INDLÆG

http://
19. oktober 2016

THE STUTTERER

Forresten

Her i eftermiddags satte Mikkel en kortfilm på. En genre der normalt overhovedet ikke tiltaler mig eller mit film-elskende hjerte. Normalt forbinder jeg kortfilm med Charlie Chaplin og hans latterlige stok. Noget jeg ikke helt er med på og noget, jeg egentlig mener, er fuldkommen unødvendigt, kedeligt. Dog gav jeg det et skud – og jeg blev betaget i en sådan græd, at jeg flere gange med revet så meget med, at jeg sad med tåre i øjnene og tænkte; ‘gør nu noget! kæmp for dine ord!’

Personligt er jeg selv vild med film, jeg er en sucker for ord og jeg er dybt afhængig af at skrive og af at danne og dreje sætninger i mit hoved. Jeg har skrevet siden jeg var lille, og jeg har altid forbundet det med en form for frihed. Jeg har skrevet på papir, i hånden, på skrivemaskine, med store fede tuscher og nu på min elskede MacBook. Jeg elsker ordene, sort på hvidt – og bøger. I min verden er det noget af det mest fantastiske, hvis de har noget at fortælle!

Anywho.
Det jeg ville vise jer var kortfilmen. Jeg er vil med den, så meget, at jeg ville ønske at det var en film! Hov, og så er det jo forresten en Oscar vinder!
Jeg håber, at I vil give den en chance! Skriv endelig til mig og fortæl hvordan I har det med den, og hvordan I oplever historien.

RELATEREDE INDLÆG

4. oktober 2016

ENS SOKKER GØR HVEREN DIN MORGEN MERE OVERSKUELIG ELLER DIT LIV MINDRE RODET

Fucking, M, Sowwi, Sygeplejerskestuderende, Uddannelse

Overskriften beskriver, hvor midt vedkommende, alle hverdags morgener ret præcist. Jeg har hverken overskuddet eller tiden til at bekymre mig om ens strømper eller om hvorvidt der er huller i dem, eller ej. En typisk morgen for mig går på, at stirre sammenkneben på min telefon, for at tjekke de sociale medier – måske er det i virkeligheden bare for at have en undskyldning, for at blive under dynen en smule længere. Herefter trasker jeg ud på toilettet, for at gøre business og for at gøre mit ansigt og jeg selv mere jordiske at kigge på. Morgenmaden bliver indtaget med dybe suk, og en vred stirren ud i mørket, udenfor vinduet. Jeg hader efterår, men jeg er vild med stearinlysene i selv samme vindue om aftenen. Herefter laver jeg madpakke, hvis jeg har tid og hvis jeg vi har noget i køleskabet der virker bare en smule indbydende; boller og kyllingpålæg er the shit på min madpakke.

Min morgen er tæt pakket og jeg vil helt ærligt hellere bruge lidt længere tid under dynen, sammen med min kæreste end at skulle bruge et kvarter på at lede efter strømper der matcher. Der er alligevel ingen der kommer til at se dem – før jeg smider skoene på skolen.

Forskellige strømper er også en form for livsstil.

RELATEREDE INDLÆG

1. september 2016

FØRSTE SKOLEDAG

Forresten, Fucking, Sygeplejerskestuderende, Uddannelse

Tidlig, tidlig. 5.45.
Der er ingen morgenmad i lejligheden – selvforskyldt og bestemt, overhovedet ikke gennemtænkt eller på nogen anden måde besluttet med god samvittighed. Betegnelsen for dette må være dovenskab, og bevares, det var det.
Morgenen føles ikke tung, som de fleste andre, måske fordi nervøsiteten og spændigen så småt er ved at melde deres ankomst. Den fraværende morgenmad bliver skyllet væk med iskold vand. Dagens make up bliver lagt – on point. Det er sgu alligevel godt timet, at jeg formåede at undlade det daglige prik i øjet med mascaraen. Well done. Tak. Håret.. Er langt og ustyrligt. Dvs. kort i en sådan længde, at det hverken sidder, ligger eller gør noget som helst andet, end bare at være brændpunktet for irritation. Tøjet kommet på, det sidder hvor det skal. Super. Morgenkys bliver tildelt og udleveret. De gule Vans kommer på og aldrig har jeg været så farvestrålende som i dag. Første dag som sygeplejerskestuderende, så kommer man sgu da i blå, sort og gul, flasher alle sine tatoveringer og sit grå, grå (ustyrlige) hår.

Turen går til toget.
Der er fart under fødderne, og højt musik i ørene. Jeg er i god tid. Jeg var i god tid – indtil min skæbne blev lagt i hænderne på DSB. 15 minutter senere en planlagt ankommer vi til Vejle og eneste mulighed er at tage bussen, selvom planen var at gå. Ved skolen bliver vi mødt af tutore i pinke trøjer. Skansen er lagt.
University Collage Lillebælt, sygeplejerske uddannelsen, 2016-2020.

RELATEREDE INDLÆG

12755009_10153548886533090_1087829466_o
22. juli 2016

<3

Bloglovin', M, Uddannelse

Måske er det fordi det er sommer, måske er det forbi musikken er høj og alt overdøvende, måske er det fordi næste weekend byder på Grim Festival enten på sceneholdet eller som samarit, måske er det fordi Mikkel og jeg har været sammen i et år – i morgen, måske er det bare det hele der gør, at alting føles i smule lettere og mere overskueligt.

Jeg er blevet opsagt på mit arbejde, jeg kom ikke på Roskilde og jeg har ikke overholdt mit løfte omkring træning – men, jeg har alligevel haft et helt særligt overskud de seneste par uger. Jeg har søgt nyt arbejde, og det betyder at der ligger en jobsamtale og venter på mig i næste uge. Jeg har stået tidligt op og har virkelig fået noget ud af dagen – samtidig har jeg fundet ud af, at jeg bliver meget gladere af bare at stå op, i stedet for at sove længe. Rytmen og følelsen af hverdag har fået en anden betydning, nu hvor jeg er færdig med skole og venter på (forhåbentligt) nyt arbejde og ny skole.

Mikkel og jeg har været sammen i et år i morgen og selvom det føles som om det var i går at vi fandt sammen, så føler jeg også at vi har kendt hinanden hele livet. Jeg vil ikke være ham foruden, det er en ting der er helt sikkert – og om ikke andet, så er jeg mindst lige så forelsket i ham, som jeg var for et år siden. Sommerfuglene er stadig at finde i min mave. Heldigvis.

12755009_10153548886533090_1087829466_o DSC_0009

Nyder I også sommeren?

RELATEREDE INDLÆG

25. maj 2016

UDFLYTNING, INDFLYTNING OG TETRIS KASSER

Fucking, Indretning, Jesper, M, Sponsoreret

Vi er flyttet ind i vores nye lejlighed – og de sidste *BOXIT flyttekasser er så småt på vej i kælderen. Vi er så småt kommet på plads, selvom der stadig mangler en hel del ting, før jeg føler, at vi er nået hele vejen.. Men, så igen; kommer man nogensinde helt på plads?

I hvert fald mangler vi stadig, at få hængt billeder og hylder op. Samtidig mangler vi en form for opbevaring i køkkenet, en sengeramme, at sætte TV op i soveværelset – hvis det overhovedet skal op, at få lavet multimøbel til Elias’ værelse, at få nogle nye gardiner og at få malet loftet – hvis det skal males!

Selve flytningen gik smertefrit, da flyttekasserne holdt sindssygt godt og det at smide det hele på en trailer i bedste tetris-form, var en leg, da vi have både min mor og lillebror til at hjælpe med alle de mange kasser og Mikkels mor og mormor til at hjælpe med rengøringen i den gamle lejlighed – som blev overtaget 14 dage efter vi forlod den. Der har været ubeskriveligt meget fart på, både fra vores side, men også fra tidligere udlejers side.
Alt i alt super dejligt og ikke mindst befriende, så vi ikke skulle stå med to huslejer i maj!

Den nye lejlighed er 63m2, så det er en ret stor opgradering fra de tidligere 43m2! Den gamle lejlighed blev pakket ned i 23 flyttekasser + mine egne fra min tidligere lejlighed, som var omkring fem. 28 flyttekasser fra to lejligheder ind i en… Det virkede uoverskueligt, men vi klarede det og som sagt er kasserne efterhånden blevet tømt og er ved at finde deres plads i kælderen – hvis du står og skal til at flytte, så klik på linket og se om ikke BOXIT skulle kunne hjælpe dig med en håndfuld robuste tetris-letvægts flyttekasser!

*Indeholder affiliate

 

RELATEREDE INDLÆG

16. april 2016

LØRDAGSTRÆLS, VASKETØJ OG MANGLENDE MOTIVATION

Fucking, Sowwi

Det er lørdag. Jeg er alene hjemme, i en lejlighed hvor intet er kommet helt på plads: Internettet har endnu ikke fundet sin vej hertil – og det kommer ikke før d. 21. Sengen ligger stadig på gulvet, fordi der endnu ikke er bygget en ramme til den. Mikkel er i Brørup og udsigterne til selskab, med andre end mig selv, er lange. Mulighederne er begrænsede, når man bor alene for en weekend og ikke har bil. Derfor har jeg gjort flg.: Vasket tøj, hængt tøj op. Tømt og fyldt vaskemaskine. Hængt Mikkels studenterhue op. Redt seng og rodet i kasser. Lavet indledning til den engelsk aflevering jeg har for til min fødselsdag. Lavet morgenmad. Skrevet opskrifter ned og ledt efter søm i en alt for rodet værktøjskasse. Jeg forstår ikke hvorfor mørket endnu ikke er brudt frem; jeg har været oppe siden kl. 9. – det må da snart være tid til at gadelygterne bliver tændt, eftersom kl. er 11. 43!

Den her lørdag må være den kedeligste til dato. Jeg har absolut ingen motivation til noget, overhovedet. Selvom der er en halv million afleveringer der skal laves og en fernisering som skal planlægges og færdiggøres.

RELATEREDE INDLÆG